26. august 2015
CBI Danmark lancerede fredag den 26. september et nyskabende partnerskabskoncept med fokus på bæredygtighed. Det nye koncept er en værdibaseret alliance, der skal sikre bæredygtige isoleringsløsninger til gavn for alle, og over 60 virksomheder har allerede vist interesse for projektet.
+Partner-konceptet er rettet mod isolatører, men skal betragtes som en værdibaseret alliance til gavn for både producenten (ISOCELL) leverandøren (CBI Danmark) samt kunden (isolatøren) og ikke mindst samfundet. Som +Partner vil man således indgå i en fælles alliance for sikring af høj kvalitet og bæredygtighed på konkurrencedygtige vilkår.
Hos CBI Danmark garanterer vi bæredygtige totalløsninger til nybyggeri- og renoveringsprojekter, og vores partnere skal være med til at agere ambassadører for nye standarder for isoleringsløsninger. Vi ser bæredygtighed som et uundgåeligt konkurrenceparameter i dagens Danmark, og dette partnerskab vil være med til at differentiere dem fagligt, værdimæssigt og konkurrencemæssigt.
Til gavn for isolatøren, slutbrugeren og samfundet
Der ønskes nye, bedre standarder for bæredygtighed i byggeri og renovering både herhjemme og på EU-plan. Med CBI Danmark +Partner-konceptet imødekommes denne udvikling. Men samtidig går det også skridtet videre og går forrest i forhold til at højne ambitionsniveauet i isoleringsbranchen, hvilket er til gavn for både isolatøren og slutbrugeren.
Ligeledes skal begrebet økonomisk bæredygtighed ses i relation til den værdi, som vi hos CBI forventer, at det nye partnerskabskoncept vil bringe over hele linjen. Mens såvel producenter, distributører som kunder vil opleve en høj kvalitet, er initiativet også med til at give et løft i branchen, som er til gavn for samfundet.
CBI Danmark kan se, at innovative nye samarbejdsformer efterspørges i byggebranchen, fordi de er med til at skabe udvikling og nye løsninger. Dette vil vi fremadrettet slå et slag for i markedet, og vi ønsker, at de isolatører, som brænder for at finde nye løsninger og som deler disse værdier, bliver en del af alliancen!
Lanceringen fandt sted den 26. september i Middelfart, hvor også producenten ISOCELL deltog.
En værdibaseret alliance er skabt!
/Default.aspx?ID=1725&newsid=74&Action=1&PID=9900